Hej, jeg er Morten.

Kogebogen

Der er noget særligt ved en opskrift, man har fået af nogen. Man tænker på den, man har den fra, når man laver maden. Og selv om man følger opskriften, smager det måske alligevel ikke helt, som da de lavede den.

Mange af de opskrifter ligger på håndskrevne sedler, i beskeder eller i hovedet på den, der plejer at stå i køkkenet. Jeg ville gerne samle dem i en personlig kogebog, så de var til at finde, bruge og give videre i familien.

Det blev til cookMOS.

Med AI kunne jeg beskrive, hvad jeg gerne ville lave, og få hjælp til at bygge det. Jeg prøvede mig frem, fik nye idéer og rettede til undervejs. Det var min vej ind i vibe coding, og jeg blev grebet af det. Noget, jeg indtil da kun havde haft i hovedet, kunne jeg nu åbne og bruge.

Men jeg kunne ikke selv læse koden.

At forstå det, jeg byggede

AI sagde, at det hele virkede. Jeg ville gerne være sikker.

Jeg kunne selv prøve en knap og se, om den gjorde det, den skulle. Men jeg kunne ikke gennemskue koden bagved. Og når jeg bad den AI, der havde skrevet den, om at kontrollere arbejdet, stod jeg stadig med et svar, jeg ikke selv kunne vurdere.

Jeg havde fået mulighed for at bygge min idé. Nu havde jeg brug for at forstå, hvad jeg egentlig havde fået bygget.

Det blev begyndelsen på prismMOS. Hvis jeg ikke selv kunne læse koden, måtte jeg prøve at bygge noget, der kunne gennemgå den for mig og forklare, hvad jeg skulle tage stilling til.

Jeg havde Ciel og Jarvis i baghovedet. Tænk at have en assistent, som kendte projektet, kunne hjælpe med det tekniske og give mig en forklaring, jeg faktisk forstod. Som jeg kunne vende mine idéer med, og som også sagde til, når der var noget, jeg havde overset.

Den ambition arbejder jeg stadig med.

Når samtalen mister tråden

Jo mere jeg byggede, desto mere kom selve samarbejdet med AI til at fylde.

Vi kunne have brugt lang tid på at finde en god løsning, og i næste samtale skulle jeg forklare det hele igen. Eller jeg bad om en lille rettelse og fik noget tilbage, der ændrede langt mere, end vi havde aftalt.

Så sad jeg der og prøvede at finde tilbage til det, der faktisk fungerede.

Jeg begyndte derfor at udvikle metoder til at holde fast i vores beslutninger og undersøge arbejdet, inden vi byggede videre. De skulle også hjælpe med at udfordre mine idéer. Jeg havde brug for at opdage problemerne, mens vi stadig kunne gøre noget ved dem.

Det, der hjalp i ét projekt, tog jeg med over i det næste. Efterhånden brugte jeg lige så meget tid på at få samarbejdet med AI til at fungere som på det, vi byggede sammen.

Det vil jeg gerne give videre

I dag er begge dele samlet under episMOS: produkterne og de arbejdsmetoder, der er vokset frem undervejs.

Jeg vil gerne gøre det lettere for andre at få mere ud af de AI-værktøjer, de allerede bruger. Man skal kunne komme i gang, selv om man ikke kan kode eller ved, hvordan alt det tekniske hænger sammen. Derfor arbejder jeg også med løsninger, som kan bruges uden at sætte en separat API op og betale for tokens ved siden af.

Jeg tænker tit på, hvor meget cookMOS satte i gang for mig. Jeg ville lave en kogebog, og pludselig kunne jeg begynde at bygge ting, som jeg før måtte have bedt andre om at lave.

Den mulighed vil jeg gerne give videre. At flere kan tage fat på en idé, de ellers ville have lagt fra sig, og få hjælp undervejs. Også til at forstå arbejdet godt nok til selv at bestemme, hvor det skal hen.

Lidt om min baggrund

Mit fulde navn er Morten Oxholm Skjærbæk, og jeg bor i Struer. Jeg er uddannet socialrådgiver og har arbejdet socialfagligt og med kommunal administration.

Før uddannelsen boede jeg næsten fem år i Irland. Hos EA Games arbejdede jeg med teknisk support. Hos Apple arbejdede jeg med komplekse kundesager, deeskalering og forhandling. Jeg har derudover også taget et AI-forløb hos Itucation og er egentlig også uddannet personlig træner, men det hører en anden historie til.

Hvorfor episMOS?

Spørgsmålet fra mit arbejde med vibe coding har fulgt med: Hvordan ved jeg egentlig, om det, jeg får at vide, er rigtigt?

“epis” kommer fra epistemologi, læren om viden. Den tilgang bruger jeg, når jeg bygger mine systemer. Jeg vil forstå, hvad et svar bygger på, hvad der er undersøgt, og hvad vi stadig er usikre på. Det gælder selvfølgelig også mine egne løsninger.

MOS er mine initialer, Morten Oxholm Skjærbæk. Det spiller også på kosmos og på mosset i skovbunden. Projekterne hænger sammen og vokser efterhånden til deres eget lille univers. Og jeg kan godt lide, at navnet samtidig har noget så jordnært som mos i sig.

AI gør mere muligt. Forståelsen gør den brugbar.

Hvad arbejder du selv på?

Har du en idé, du gerne vil i gang med, eller er du allerede ved at bygge noget?

Jeg vil gerne høre om det. Og du er også velkommen, hvis du har spørgsmål eller tænker, at noget af det her kunne gribes anderledes an.